Logo    
 
 

Er Canix's træningssystem anderledes end andre organisationers?
De fleste organisationer lærer alle service- og høre-hunde de samme kommandoer uden at tage hensyn til individuelle behov hos modtageren, og hundene er som regel færdiguddannede, når de er omkring 24 til 28 måneder gamle. Hos Canix har vi investeret mange resourcer i udviklingen af nye træningsmetoder, og disse tillader os at individualisere træningen af hundene således at de tilpasses særlige behov hos modtageren, og derudover er hundene færdiguddannede, når de er omkring 12-14 måneder gamle.

Ved hvilken alder overføres hundene?
Vores nye træningssystem bevirker at en hund kan være fuldt uddannet, når den er omkring 12-14 måneder gammel, og at den vil arbejde mere stabilt end hunde trænet under de mere traditionelle systemer. Arbejdslivet for en hund er ca. 8-9 år, og det faktum, at hunden kan begynde at arbejde når den er 12 måneder i stedet for 24-26 måneder, betyder en forøgelse på 15% af den effektive arbejdsperiode. Hvis man tager i betragtning at de største omkostninger i forbindelse med disse hunde er avlen, udvælgelsen og træningen og ikke vedligehold, har denne forøgelse betydelige, positive økonomiske konsekvenser.

En hvalp ude at udforske verden Ved hvilken alder starter træningen?
Hvalpene bliver taget fra moderen når de er 8 uger gamle og umiddelbart derefter starter træningen. Dette betyder at trænings-metoderne skal være baseret på leg. Husk at en hvalp aldrig må tages fra moderen før end den er 8 uger gammel - ellers øger man risikoen for adfærdsmæssige problemer senere.

Er træningsprogrammet individuelt?
Meget tidligt i træningsprocessen er det nødvendigt for os at kende den endelige modtager af hunden. Dette skyldes flere årsager: 1) Vi forsøger at vælge en hund med et temperament og karakter som passer til dens kommende fører; 2) Så vidt muligt, træner vi hunden til de opgaver som den endelige modtager har behov for. På denne måde spilder vi ikke kostbar træningstid på at lære hunden kommandoer, som den aldrig får brug for, og kan i stedet dedikere tiden til at udvikle nye kommandoer som er vigtige for modtageren - også selvom det aldrig måtte være gjort af en hund før.

Hvordan får jeg en hund?

 

Contactar con Canix | Kontakt Canix | Contact Canix


© 1997-2008 Canix, 1 rue des Poiriers, 67115 Plobsheim (Strasbourg), France